Nyberg Group har haft sorte tal på bundlinjen i alle årene siden opstarten i 2006 og har siden 2012 opnået en Triple-A kreditrating.
Holdet bag Nyberg Group har mange års erfaring inden for Search & Selection samt Management Consulting og forretningsudvikling.
Mød resten af holdet bag Nyberg Group her.

Lars Frisk Rossen har mere end 20 års erfaring inden for ledelse, forandringsledelse og executive search. Han arbejder som Partner i Nyberg Group, hvor han rådgiver virksomheder om rekruttering af ledere og specialister på tværs af funktioner og brancher.
Lars har gennem sin karriere haft ledende roller inden for HR, projektledelse og forretningsudvikling og har arbejdet tæt sammen med både direktioner og ledelsesteams i større nationale og internationale organisationer. Han har tidligere været Partner i Brinch & Partners og har desuden været CEO i en nordisk handelsvirksomhed.
Parallelt med sit arbejde i Nyberg Group driver Lars konsulentvirksomheden LEADERS, hvor han underviser og rådgiver virksomheder og ledere inden for strategi, ledelse og organisatorisk forandring. Han har gennemført en lang række lederudviklings- og forandringsprogrammer og har desuden undervist på Mini MBA-niveau.
Tidligere i sin karriere har Lars gjort tjeneste i Forsvaret, hvor han har haft ansvar for større enheder og internationale operationer.
Uddannelsesmæssigt er Lars uddannet officer fra Forsvarets Officersskole og Forsvarsakademiet med fokus på ledelse, strategi, økonomi og samfundsforhold. Uddannelsen svarer til en akademisk lederuddannelse på bachelorniveau.
Derudover er Lars certificeret Project Management Professional (PMP) samt Certified Scrum Product Owner (CSPO) og har løbende suppleret sin uddannelse med kurser inden for projektledelse, forandringsledelse og organisationsudvikling.