NYBERG
GROUP
SNIPER
PROGRAM

Skal du have din drømmekandidat med om bord?

Nyberg Group Sniper Program er en specialudviklet rekrutteringsproces, der dyrker, modner og i sidste ende medvirker til at ansætte præcis den kandidat, som du længe har haft på sigtekornet.

Filosofien

Vi kender det fra sportens verden – hvilken fodboldtræner vil ikke gerne ansætte Lionel Messi, eller hvilket tennislandshold vil ikke gerne have Serena Williams med i teamet?

Det samme gør sig gældende i erhvervslivet. Igennem karrieren træffer eller hører vi alle om den spektakulære leder, kollega eller medarbejder, som vi til enhver tid vil ansætte uden at tøve. Det er oftest profiler, der er førende inden for deres felt, og som formentlig også besidder særlige menneskelige egenskaber.

Det er samtidig også de profiler, der er sværest at rekruttere, da deres nuværende virksomheder vil gøre deres yderste for ikke at miste dem. Det kræver derfor noget ganske særligt at kunne tiltrække og rekruttere disse kandidater.

Processen

Trin 1 – Briefing og profilafklaring

Indledningsvis gennemføres en dybdegående analyse af din virksomhed og den rolle som du påtænker, at drømmekandidaten skal udfylde. Formålet er at få et grundigt indblik i, hvad der er interessant for kandidaten ved et eventuelt fremtidigt samarbejde. På det indledende møde fastlægger vi desuden en strategi og tidsplan for hele forløbet.

Trin 2 – Research og analyse

Inden der tages kontakt til kandidaten, gennemføres en grundig analyse af kandidatens baggrund, herunder uddannelse, karriere, familie, netværk og tillidsposter samt profilering på de sociale medier. Formålet er, at vi er ordentligt klædt på, når vi påbegynder dialogen med kandidaten, samt at sikre, at kandidaten er potentielt moden til et skifte.

Trin 3 – Kontakt til kandidaten

Første skridt i bearbejdelsen af kandidaten er en indledende og diskret kontakt med henblik på at booke første møde mellem kandidaten og Nyberg Group. Kompleksiteten af processen afhænger i høj grad af kandidatens modenhed til et skifte og naturligvis attraktionsværdien i at skifte stilling.

Trin 4 – Bearbejdelse af Target Kandidaten

Agendaen for det første indledende møde vil primært være en kort introduktion til den nye rolle og virksomheden samt drøftelse omkring et muligt samarbejde. Mødet bruges også til at afklare og vurdere kandidatens match i forhold til virksomhedens profil og behov.

Trin 5 – Præsentationsmøde

Vi initierer præsentationsmødet, når kandidaten føler sig klar til at møde dig. Formålet med mødet er at give begge parter lejlighed til at udveksle synspunkter, krav og ønsker til et eventuelt fremtidigt samarbejde og afstemme et eventuelt forløb hen mod et skifte.

Trin 6 – Ansættelse og opfølgning

Arbejdet stopper ikke nødvendigvis, når vi har fået drømmekandidaten om bord. For at sikre at kandidaten får en god og positiv onboarding proces, tilbyder vi også hjælp til dette vigtige punkt.