Siemens – Leder af Bid Management – BESAT

Nyberg Group A/S søger for Siemens Building Technologies en erfaren Leder af Bid Management, som kan lede og udvikle en Bid management-afdeling på et højt fagligt niveau.

Building Technologies er en division i Siemens koncernen, som i Danmark har aktiviteter og løsninger inden for bygningsautomatik (HVAC), energioptimering (ESCO) samt tyverisikring, adgangssikring, brandsikring og video-overvågning. Building Technologies er med 44.000 ansatte over hele verden blandt de førende på alle sine aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har Building Technologies ca. 300 ansatte.

Du får ansvaret for:

  • Leder af Siemens BT’s Bid-management team bestående af 7 dedikerede medarbejdere.
  • At sætte rammerne, styre processerne og sikre, at du og dit team udarbejder det vindende tilbud med input fra flere bidragsydere.
  • At samarbejde tæt med flere funktioner, herunder projekt, service, indkøb og legal.
  • At arbejde på tværs af landegrænserne med Siemens i Norden samt de baltiske lande.
  • Fra hovedkontoret i Ballerup at udvikle en kundeportefølje i hele Danmark.
  • At skabe et stort internt netværk hos Siemens samt kendskab til andre faglige discipliner og forretningsområder, som yderligere styrker udviklingsmulighederne, fagligt og menneskeligt.

Fagligt er du kendetegnet ved:

  • Erfaring med personaleledelse – Skal lede en afdeling på 7 personer, fordelt på tre lokationer
  • Solid erfaring med håndtering af komplekse tilbudsprocesser
  • At kunne arbejde på tværs af forskellige afdelinger i Siemens – ikke mindst i tæt samarbejde med de mere udadvendte salgsfunktioner

 Som person er du kendetegnet ved:

  • Vindermentalitet – en afgørende rolle for, at Siemens vinder opgaven
  • Trives i feltet mellem kunder og forretning og skaber naturligt et godt netværk
  • Formår at skabe fokus på at imødekomme kundernes behov og forventninger
  • Trives med at stille de krav til organisationen, der skal til, for at kunden i sidste ende vælger Siemens som deres samarbejdspartner

Siemens stræber kontinuerligt efter at styrke sin markedsposition og søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Troels Tang fra Nyberg Group A/S via tlf: +45 6058 1100 eller Henrik Nyberg fra Nyberg Group A/S via tlf: +45 5151 0800.

Kan du se dig selv i rollen?

Så søg ved at klikke her! Vi afholder løbende samtaler, så jo hurtigere du søger, jo bedre.

Opfindelsen af visertelegrafen var grundlaget for Siemens tidlige succes. Og siden grundlæggelsen i 1847 har Siemens haft stor indflydelse på den teknologiske udvikling og dermed samfundsudviklingen. Siemens blev grundlagt af Werner Siemens og Johann Georg Halske, henholdsvis elektroingeniør og urmager. Læs mere om Siemens og deres imponerede historie på www.siemens.com