Salgschef – Minuba Danmark – BESAT

Vil du med på en spændende rejse? Så se her!

På vegne af Minuba APS søger Nyberg Group A/S efter en naturlig leder med et stærkt salgsgen og masser af drive til en udfordrende og spændende stilling som Salgschef for Minuba i Danmark. Den rette kandidat vil overtage den daglige salgsdrift fra Minuba’s CEO, og få ansvar for at videreføre og udvikle virksomhedens salg i hele Danmark.

Minuba’s nye Salgschef forventes at tage styringen med Minuba’s salgsafdeling og sikre, at virksomhedens salg følger de høje vækstmål. Salgschefen vil skulle gå forrest, motivere og videreudvikle salgsteamet, som aktuelt består af fem medarbejdere med forskellige baggrunde. For Salgschefen vil det være en afgørende succesfaktor, at egne salgsmål opnås med at også at medarbejderne salgsmål opnås.

Salgsteamet skal udvides til 6-8 sælgere i løbet af 2017, og den nye Salgschef vil i denne forbindelse få ansvaret for rekrutteringerne samt mulighed for at præge afdelingens sammensætning.

De primære ansvarsområder vil være:

  • Nysalg og opfyldelse af egne salgsmål samt medarbejdernes salgsmål
  • Segmentering af kunder og markedet
  • Identificering og etablering af nye samarbejdspartnere i tæt dialog med Minuba’s øvrige ledelse
  • At holde Minuba på forkant med udviklingen i markedet og med, hvad kunderne efterspørger
  • Udvikling af salgsstrategi og salgskanaler i samarbejde med Minuba’s øvrige ledelse
  • Udvikling og vedligeholdelse af salgsmanualer
  • Sikring af og opfølgning på at Minuba’s kunder oplever værdien i samarbejdet og derved betaler deres abonnementer til Minuba i rette tid.

Som udgangspunkt er det estimeret, at Salgschefens opgaver fordeles med 40% eget salg, 30% foredrag og oplæg, 30% opfølgning på salgsteam. Vi ved godt, at verden er i konstant forandring og det gælder også denne naturligvis også denne rolle. Med andre ord er der stort potentielle i rollen og hos Minuba.

Den ideelle baggrund:

  • Har bevist sit værd inden for salg og kan og vil sælge til alle – store som små
  • Har relevant erfaring enten inden for salg til byggebranchen eller inden for salg af software til mindre virksomheder
  • Forstår hvornår et godt ”ordre-ressource-styrings-system” skaber værdi
  • Ledelseserfaring er en fordel men ikke et krav

Den ideelle personlighed

  • Stort drive og vilje til at skabe vækst
  • Har en værdiskabende og relations-baseret tilgang til salg
  • Har modet og kreativiteten til at se nye muligheder
  • Har en positiv, åben og ligefrem ledelsesstil
  • Gør hvad man siger og siger hvad man gør!

Mere information

Hvis du vil vide mere om rollen, så er du velkommen Partner Troels Tang (tt@nyberggroup.com). Er du interesseret i at søge stillingen, så benyt nedenstående link. ROLLEN ER BESAT.

Minuba 

Softwarevirksomheden Minuba har siden etableringen i 2010 bidraget til optimering og effektivisering af driften i en efterhånden lang række mindre og større virksomheder inden for især installatør-, bygge- og anlægsbranchen. Minubas online salgs- og ressourcestyring giver bedre overblik, sikrer en mere effektiv drift og øger likviditeten hos kunderne med integration af hele arbejdsprocessen – fra første kundekontakt til sidste faktura.

Virksomheden udvikler og markedsfører egne produkter – både alene og gennem samarbejdspartnere.

Hos Minuba har de en ambition om, at et IT-system skal kunne håndtere avancerede data men være enkelt at bruge. Minuba arbejder for at sikre, at de har det produkt, der skaber størst værdi for deres kunder. De holder en tæt dialog med brugerne og er hver eneste dag med til at udvikle og effektivisere driften hos håndværkere og andre servicefag landet over. Dette sker både gennem deres anerkendte produkter samt deres engagerede kundesupport.

Se endnu mere på: www.minuba.dk