Eniro – Senior Analytiker (BESAT)

Eniro er på jagt efter en erfaren kandidat til den spændende nøgleposition som Senior Analytiker. Kandidaten vil få unik mulighed for at påvirke virksomhedens udvikling og udøve indflydelse på branchen i hele Norden.

Analyse er et helt centralt element i Eniros aktuelle forandringsproces. Kandidaten vil blive en del af et stærkt team på fire medarbejdere og desuden samarbejde tæt med medarbejdere og ledelse på tværs af organisationen. En stor del af jobbet vil bestå i at drive salgsanalyseprocessen: at udtrække, analysere og kommentere data samt transformere det til forståelige kommercielle løsninger og forbedringsforslag. Det vil være kandidatens ansvar at styrke og løfte teamet og inspirere til en endnu mere proaktiv kultur. Kandidaten forventes at bygge bro til Eniros forretningsenheder, afklare deres behov og levere proaktive analyser, som kan forbedre kunde- og emneudvælgelsen.

Kandidaten forventes at oparbejde en dybdegående forståelse for Eniros forretning og organisation med henblik på relativt hurtigt at kunne understøtte en overgang fra push til pull salg. En anden væsentlig del af kandidatens rolle vil være at udvikle nye rapporter og levere sparring til understøttelse for virksomhedens udrulning af Qlik. Kandidaten vil arbejde tæt sammen med topledelsen om at løfte og fremtidssikre Sales Analysis afdelingen. Stillingen som Senior Analytiker vil byde på en række varierede og spændende udfordringer. Og da stillingen er nyoprettet, vil den rette kandidat have rig mulighed for at bidrage til udformningen. Stillingen som Senior Analytiker er særligt godt egnet til en erfaren profil med ambitioner om større ansvar i virksomheden, og som nyder at udvide sin viden på nye områder.

Eniro leder efter en seniorprofil med et stærkt kommercielt drive samt ideelt set 10-15 (mindst fem) års erfaring inden for business intelligence. Kandidaten bør have indgående kendskab til dataudtræk og bearbejdning af store datamængder via SQL samt PLSQL på Oracle platform, herunder værktøjer som TOAD eller SQL Developer. Kandidaten forventes at have erfaring med Qlik Sense, herunder udvikling af extensions, datamodellering og QMC modulet. Rollen som Senior Analytiker kræver en MS Office-ekspert og i særlig grad ekspertise inden for Excel samt VBA. Rollen kræver desuden dybdegående forståelse for, hvordan del og helhed spiller sammen i et større system, samt gode kommunikationsevner.

Kandidaten skal kunne arbejde på dansk og engelsk samt læse og forstå nordiske sprog som svensk og norsk.

 

IT-færdigheder     

  • Tung erfaring med SQL/PLSQL på Oracle
  • Erfaring med Qlik Sense (eller som mindre attraktivt alternativ Qlik View)
  • Eksperterfaring med MS Office og VBA
  • Det vil desuden gavne kandidaten at have erfaring med TOAD /SQL Developer

 

Personlige kvaliteter og træk

Eniro søger en proaktiv og nysgerrig holdspiller med en holistisk tilgang til arbejdet. En moden og balanceret seniorprofil, som sætter en ære i at yde sit bedste. 

 

Udvælgelse

Nyberg Group’s Managing Partner, Jens Ulrik Olsen, er ansvarlig for denne search i samarbejde med Senior Researcher, Constantin Methenitis. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Constantin via cme@nyberggroup.com eller på telefon: 21 85 45 81.

 

Om Nyberg Group A/S

Nyberg Group A/S blev etableret i 2006. Vi er specialister i at sætte det rigtige hold og finde de chefer og nøglepersoner, der gør en forskel for din virksomhed. Holdet bag Nyberg Group har mange års erfaring inden for Executive Search samt Management Consulting og forretningsudvikling. Læs mere på www.nybergroup.com